Forældre
MENTOR

 

FORÆLDREMENTOR

 

Hos Kompaz har du mulighed for at booke 1:1 samtaler

Når man er forælder til et barn med autisme, ADHD, belastningsreaktion, skolevægring eller anden psykisk sårbarhed, så fylder det rigtig meget. Ja det fylder nærmest alt, og alle i familien påvirkes af omstændighederne. Mange forældre føler sig alene og kæmper med forbudte følelser som sorg, skam, skyld og afmagt. Mange føler ikke, at venner, familie, omgangskreds, fagprofessionelle og daginstitution eller skole forstår.

Når man står lige midt i det, kan det være en hjælp at tale med en, der har været der selv og forstår.  En der kan give støtte og sparring i forhold til det, du står i og håb for fremtiden. En der kan hjælpe med at navigere i forhold til de livsvilkår man står i, viden man kan opsøge og det system, man er blevet en del af.

Det er det jeg kan hjælpe med som forældrementor. Jeg møder dig eller jer der, hvor I er i processen, og vi tager udgangspunkt i lige præcis jeres behov, jeres situation, og det I har brug for at tale om. Du og I bliver mødt af en, der forstår, og som ser og hører jer.

“Louise har i den grad været min rygrad, således jeg fik styrken til at være min families rygrad…Gid alle på denne rejse oplevede at møde en som Louise - det har gjort en verden til forskel”

— Mor

Jeg tilbyder dig bl.a. sparring ift.:

  • Hvordan du rummer den store belastning, det er at være forælder til et barn i mistrivsel

  • Hvordan du rummer egne og andre følelser og reaktioner

  • Hvordan du løser konkrete udfordringer, du står i for eksempel i forhold til dit barns trivsel, forældreskabet, jeres familieliv, samarbejdet med skolen eller i relation til jeres netværk.

  • Hvordan du bedst hjælper dig selv, dit barn og eventuelle søskende

  • Hvordan du bedst kommer videre derfra, hvor du står lige nu

  • Hvordan du opnår det bedre samarbejde med skolen, kommunen, bedsteforældre, omgangskreds.

  • Hvordan I som forældre opnår en bedre forståelse for hinanden og hinandens måder at reagere, handle og tænke på, så I finder et fælles fundament 

  • Konkrete redskaber og ideer til at arbejde med dit barn

 

Jeg tilbyder samtaler både online, hos mig, som walk and talk eller hos dig. En samtale varer 60 minutter.

  • Prisen for en samtale er 850 kr.

  • Et klipperkort til 3 samtale koster 2400 kr. (timepris 800)

  • Et klippekort til 5 samtaler koster 3900 kr. (timepris 780)

    Jeg fakturerer kørsel efter statens kørselstakst.

 
 
 Forløbet er bedre end forventet, fordi jeg, udover at få en masse ud af det i forbindelse med mit barn og vores familie, også får en masse ud af det ift., hvad vi som forældre oplever (og hvad jeg som mor oplever) - f.eks. ift. systemet/kommunen..
— Mor