REFERENCER

” Tak for samtalen i torsdags – som min mand sagde som det første, efter vi havde sat os ud i bilen; ”Det er den bedste samtale, vi nogensinde har haft”. Vi blev forstået og skulle ikke forsvare os og forklare, hvad vi gør, og hvorfor vi gør det, som vi er vant til. Du havde fra starten af lukket os ind i varmen, og havde en anden vinkel. Du har selv prøvet det og forstod os og ville hjælpe…Jeg er rørt og lettet, og min mand kan for første gang se en fremtid og et mål i horisonten”.

— Anonym Mor & Far (Midtjylland)

”Forløbet er bedre end forventet, fordi jeg, udover at få en masse ud af det i forbindelse med mit barn og vores familie, også får en masse ud af det ift., hvad vi som forældre oplever (og hvad jeg som mor oplever) - f.eks. ift. systemet/kommunen..”

- Anonym Mor (Midtjylland)

 

”Du har en dejlig personlighed, som jeg fandt meget nemt ved at falde til ro. Jeg har nok altid været lidt på vagt, når vi taler om min søn. Men din egen historie, som du taler meget åben omkring, giver mig en meget hurtig tillid til at tale om min søn med en fremmed, som jeg ikke har prøvet før.”

- Anonym Far (Midtjylland)

 Læs hvad et forældrepar siger om forløbet Barnets Kompas

 

”Du er fantastisk at snakke med og har en stor viden og indfølelse, det er utrolig givende.”

- Anonym Mor (Midtjylland)

 

” Alt har været utrolig værdifuldt!! Jeg har virkelig brugt meget af det, vi har snakket om - både personligt, ift. skolen og ift. en større forståelse af vores søn.”

- Anonym Mor (Midtjylland)

“Det har været fantastisk at have en at tale med som forstå den situation vi står i. En der virkelig forstå det! Jeg vil bestemt anbefale Louise. Det har været rigtig dejligt at have en at tale med, som har den fulde forståelse for, hvad det vil sige at have et barn med udfordringer. Det har givet en tro på mig selv i, at det jeg gør er rigtigt, og det gør, at jeg bedre kan fortsætte, selv om det er hårdt, og jeg ikke altid bliver mødt med forståelse fra omverdenen”.

- Anonym Mor (Midtjylland)

”Jeg er meget imponeret over din tilgang til dette, og hvad du har opnået af viden. Din energi smitter ;-).”

- Anonym Far (Midtjylland)

 

” Jeg var begejstret for vores sidste møde. Det var dejligt at få lov til at fremhæve vores søns gode sider, og dem er der jo rigtig mange af. Jeg har også fået meget ud af at gå og tænke over det positive op til vores møde. Det med at få sat ord på, at vi som familie bliver nødt til at fokusere på det vigtige for os, fordi vi ikke kan det hele.”

- Anonym Mor (Midtjylland)

“Louise kom til på et tidspunkt, hvor jeg som forælder virkelig havde brug for en kompetent samtaleterapeut som kunne forstå forælder/barn-situationen med et udfordret barn, kunne guide til mere viden og hjælpe til at få afdækket flere aspekter end blot de problemer, som tårnede sig op foran min søn og jeg som forælder i vores fælles forsøg på at finde en vej frem. Louise hjalp til forståelse af kommunesystemet, barnets reaktioner, udredningssystemet og inspirerede til mange gode værktøjer, som er meget nyttige til at bygge et fundament til at komme frem fra…Vi har fået min søn tilbage i en meget fin form. Jeg husker mig selv på hver dag, at det er en gave, som der skal passes på. Konflikter og problemer løses med de værktøjer, som jeg lærte at kende i foråret til gensidig glæde”. 

- Anonym Far (Nordsjælland)

 

” At Louise kom til os i starten af vores forløb med vores søn, har gjort en verden til forskel. Hun havde en erfaring at trække på, som gjorde, jeg følte mig set, hørt og tryg. Det kom til at betyde, at jeg lænede mig fuldstændigt op ad hende, fordi jeg var tryg og ikke i ”alert” fra start.

Louise har aldrig fået mig til at føle mig forkert eller som en dårlig mor – Louises nænsomme spørgeteknik har altid skubbet mig videre og åbnet op for håb, når det var slukket. På den måde har hun i den grad haft indirekte indflydelse på, at min søn kom videre, fordi jeg via hendes spørgsmål blev åben for nye handlemuligheder og dermed håb.

Helt konkret husker jeg engang, jeg talte med hende, hvor jeg var så fyldt op, at jeg mest af alt havde brug for at lukke alt muligt negativt ud og være ”offer” for en stund. Det lod Louise mig gøre – og nænsomt begyndte hun via hendes særlige måde gennem samtalen at stille mig spørgsmål, som jeg ikke stejlede over, hvilket jeg normalt vil gøre, når jeg er i ”offer-mood”. Hendes spørgsmål betød, at jeg efterfølgende kom videre i processen, og væk var min offer-rolle.  

Louise har i den grad været min rygrad, således jeg fik styrken til at være min families rygrad. Det, at hun forstår, har gjort en verden til forskel for mig, og har været medvirkende til, at jeg ikke er brudt sammen. Trods vi har haft forskellige kampe at kæmpe for vores drenge, pga., at de er forskellige børn og har forskellige livshistorier, så har Louise altid fået mig til at føle, at jeg ikke stod alene i kampen – samtidig med, at hun nænsomt har fået mig tilbage i fokus, når jeg farede vild i frustration og sorg. Et konkret eksempel fra for nylig, var da jeg mærkede skole-kamp-stressen blive retrigget i mig på den nye skole – via SMS-korrespondance fik hun mig ud af stresstilstanden ved hendes forståelse og efterfølgende nænsomme ord om, hvor vigtigt det er at pleje det gode forhold og gode samarbejde, samt at lærerne også vil det bedste for barnet, men de har andre briller på og ser andre ting end mig, trods det til tider er op af bakke. Netop fordi jeg har 100 procent tillid til Louise kan sådanne ord få mig ud af stresstilstanden – jeg ved, hun er med mig.

Hvordan har hun så indgydt til denne tillid? Det er noget, hun kan som menneske, hun indgyder til tillid – og så er hun ikke myndighed, skole, PPR eller anden instans, som vil noget med mit barn eller mig. Hun er der 100% for mig – derfor er jeg hende evigt taknemmelig for, at hun blev min mentor i denne ufrivillige, hårde men også helt uroligt smukke rejse, jeg er kommet på med en søn, der sent er blevet diagnosticeret med atypisk autisme. 

Gid alle på denne rejse oplevede at møde en som Louise – det har gjort en verden til forskel.”

- Anonym Mor (København)

 

”Louise er rigtig god til at lytte og komme med input til de udfordringer, vi står med…Vi vil virkelig gerne rose dig for den ro, du udstråler, det er utrolig behageligt at være i dit selskab, og du har også en autoritet, der gør, at vi lytter til det, du siger og tager det ind, og det er selvfølgelig også fordi, at vi kan mærke, at du ved, hvad du snakker om og har erfaring indenfor autisme. Vi får også følelsen af, at det er en ligeværdig dialog, og du ikke blot er ude på at give os en teoretisk gennemgang ;)”

- Anonym Mor & Far (Midtjylland)

Du er velkommen til at booke en gratis samtale og høre mere om, hvordan jeg kan hjælpe dig og din familie.