“Børn gør det godt, hvis de kan”

Low arousal børn gør det godt, hvis de kan

“Børn der kan opføre sig ordentligt, gør det” og ”børn gør det godt, hvis de kan” (Ross W. Greene), er to tanker, der er grundlæggende for min tilgang til min søn, til andre børn og unge med autisme og/eller ADHD og ikke mindst for dialogen med barnets omgivelser: Forældre, daginstitution, skole, netværk. Det er også to tanker, der er grundlæggende for tilgangen Low Arousal, og det er elementer fra denne tilgang, jeg skriver om i dette indlæg.

Stop!

”Hvor mange gange har jeg sagt, at du ikke må slå?!”, ”Hvis ikke du stopper nu, så får du ikke lov at være sammen med de andre!!”, ”du skal gå i bad nu ellers får du ingen skærmtid!” – er sætninger, jeg er stødt på. Måske genkender du dem også?  

Den onde cirkel: Lydighed og kontrol

Sætningerne hører til i det opdragelsesmæssige felt, hvor vi benytter os af lydighedsmetoder og kontrol, og hvor vi i vores tilgang til barnet anvender skældud, irettesættelser, trusler, straf og konsekvens. Resultatet her er i situationen ofte optrapning af en konflikt eller en uønsket adfærd. Samtidig slider det på den vigtige relation til barnet og på sigt påvirker det barnets selvværd, selvtillid og forkerthedsfølelse negativt. Det skaber en ond cirkel.

Low Arousal den onde cirkel

Den gode cirkel: Autonomi og støtte

Low Arousal tilgangen hører til i det pædagogiske felt, hvor fokus er på autonomistøttende metoder. Her er vi optaget af at finde årsagen til adfærden, vi udforsker, hvad der udløser den bekymrende adfærd, og vi fokuserer på at justere rammen og kravtilpasse, for at barnet ikke bliver presset derud, hvor barnet må reagere med bekymrende adfærd. Vi sikrer en positiv relation til barnet, hvor barnet føler sig set, hørt og anerkendt, og på den lange bane vokser barnet i sit selvværd og oplevelsen af at være god nok. Vi skaber en god cirkel. 

Low Arousal den gode cirkel

Balance mellem krav og forudsætninger

Ofte skyldes barnets bekymrende adfærd nemlig, at der stilles for høje krav og forventninger til barnets fleksibilitet, omstillingsparathed, sociale og kommunikative evner, eksekutive funktioner og sanseapparat – områder børn med autisme og/eller ADHD typisk er udfordrede på. Det er vores ansvar som de voksne at sikre, at der er balance mellem de krav og forventninger, der stilles til barnet og barnets ressourcer og forudsætninger. Tilgangen er ikke et quick fix, for det findes ikke, men det virker og giver i mit univers rigtig god mening!

Hvad tænker du?

Næste
Næste

Hvem er dit barns frontallapvikar?