Hvem er dit barns frontallapvikar?

Vidste du, at autisme ikke skyldes forkert opdragelse eller overpylrede forældre? Man er født med autisme og dermed en anderledes hjerne. Forskning peger på, at autisme er neurologisk betinget, og at det faktisk er selve hjernen, og måden hjernen arbejder på, der er anderledes.

Nervesystemets hovedcomputer

Hjernen består af forskellige hjernedele og et komplekst netværk af hjerneceller, der modtager og sender signaler og informationer til hinanden ved hjælp af signalstoffer. Man kan sige, at hjernen er nervesystemets hovedcomputer, der både bearbejder indkomne sanseinput og informationer, kontrollerer kroppens funktioner, styrer hvad vi oplever, tænker, føler og sanser og guider vores adfærd og handlinger.  

Hjernens direktør

En vigtig del af vores hjerne er frontallapperne. De bliver også nogle gange kaldt hjernens dirigent eller hjernens direktør, og har en umådelig vigtig funktion i vores moderne samfund, hvor tempo og kompleksitet er høj, og der stilles store krav til omstillingsparathed og fleksibilitet.

Frontallapperne står for vores eksekutive funktioner, hvilket betyder, at de blandt andet guider vores adfærd og dømmekraft; hjælper os med at huske, forestille os, træffe beslutninger og konsekvensberegne, strukturere og prioritere, planlægge, impulshæmme og behovsudsætte.

Frontallapperne styrer også vores evne til at mentalisere – det at vi kan sætte os ind i, hvad andre mennesker mon tænker og føler, og at vi kan sætte os i andres sted. Jo bedre man er til at mentalisere, jo bedre er man til at regulere sine følelser, undgå og løse konflikter, indgå i det sociale samspil og dermed indgå i sociale relationer.

Det er også i frontallapperne, at vi kender os selv – hvad kan jeg godt lide og hvad kan jeg ikke lide. Hvad føles rart og hvad føles ikke rart osv.

Frontallapvikar

Mennesker med autisme har sværere ved at få adgang til hjernens direktør, fordi der er færre forbindelser fra frontallapperne til resten af hjernen.

Der er altså en logisk forklaring på, hvorfor barnet med autisme oplever, tænker, føler og sanser anderledes end flertallet af sine jævnaldrende, og at barnet nemmere bliver stresset og overbelastet. Og derfor er der også en logisk forklaring på, hvorfor barnet har brug for en frontallapvikar til blandt andet at hjælpe sig med at skabe overblik, planlægge, guide, huske og igangsætte.

I min søns skole havde de projektuge. En hel uge, hvor de hver dag skulle arbejde med et emne. Emnet måtte han selv vælge inden for en given ramme og målet var at lave et oplæg, han skulle holde for klassen om fredagen. Han er hårdt ramt på sine eksekutive funktioner og var helt fortabt og enormt stresset. Ville ikke i skole – det var uoverskueligt. Vi tog fat i læreren (som var ny) og bad ham bryde opgaven ned i delmål og arbejdsopgaver for hver dag, så vores søn havde en plan og vidste, hvad der blev forventet af ham. Det gjorde læreren, og min søn kunne nu sænke sine skuldre og fik lavet sit oplæg. Min søn er yderst intelligent, men har enormt svært ved selvstændigt at planlægge, strukturere og gennemføre en opgave. Han skal guides og støttes igennem processen, opgaver i skolen skal brydes ned, og der skal opstilles delmål. Så kan han sagtens! Han har nemt ved færdighedsregning, hvor der er regler og systemer. Han har svært ved problemregning, som bliver mere abstrakt: han skal selv kunne gennemskue opgaven, bryde den ned og vurdere, hvilken regnemetode, han skal bruge og opstille sin udregning og sit resultat på en overskuelig og pæn måde. Her har han virkelig brug for en frontallapvikar til at guide ham igennem den abstrakte proces.

Hvem er dit barns frontallapvikar? 

Jeg har i mange år været min søns frontallapvikar og er det stadig, når tingene brænder på, og min søn bliver for presset og strategierne svigter. I skolen var det min søns kontaktlærer, der påtog sig vikarrollen.

Hvem er dit barns frontallapvikar?