Den ujævne autismeprofil

Jeg støder gang på gang på børn og forældre, der føler sig misforstået, fordi barnet har en ujævn autismeprofil, der snyder omgivelserne. Børnene kan synes virkelig dygtige på nogle områder og samtidig have store udfordringer med at gennemføre dagligdags gøremål. Det skyldes ikke curling forældre - tværtimod kompenserer forældre ofte – bevidst eller ubevidst - for deres barns funktionsnedsættelse.

Emma

Emma får høje karakterer i skolen, men kan ikke selv lægge sit tøj frem om morgenen. Måske tænker du, “𝘥𝘦𝘵 𝘬𝘢𝘯 𝘴𝘪𝘮𝘱𝘦𝘭𝘵𝘩𝘦𝘯 𝘪𝘬𝘬𝘦 𝘱𝘢𝘴𝘴𝘦, 𝘢𝘵 𝘩𝘶𝘯 𝘪𝘬𝘬𝘦 𝘬𝘢𝘯 𝘥𝘦𝘵, 𝘧𝘰𝘳 𝘩𝘶𝘯 𝘦𝘳 𝘴å 𝘨𝘰𝘥 𝘪 𝘴𝘬𝘰𝘭𝘦𝘯, 𝘥𝘦𝘵 𝘨𝘪𝘷𝘦𝘳 𝘪𝘬𝘬𝘦 𝘮𝘦𝘯𝘪𝘯𝘨 – 𝘧𝘰𝘳æ𝘭𝘥𝘳𝘦𝘯𝘦 𝘱𝘺𝘭𝘳𝘦𝘳 𝘶𝘯ø𝘥𝘪𝘨𝘵 𝘰𝘮 𝘩𝘦𝘯𝘥𝘦!”. Men overvej dette: Måske får Emma netop gode karakterer, fordi forældrene kompenserer hjemme og aflaster Emma, så hun har energi og overskud til skolen?

Sidder du som forælder og læser ovenstående, kan du garanteret godt genkende det?

Den ujævne autismeprofil snyder

Forskning peger på, at personer med autisme har en meget ujævn intellektuel eller kognitiv profil, hvor man ser ”øer af kompetencer” og store udsving imellem forskellige funktionsområder og kognitive færdigheder, som blandt andet dækker over evnen til at sanse, være opmærksom, indlære, huske, bearbejde information, initiere og løse problemer. 

Den ujævne profil kan snyde både barnet og omgivelserne, fordi barnet godt kan være godt begavet og velfungerende på nogle områder, men være væsentlig funktionsnedsat og have brug for støtte, hjælp og hensyn på andre områder.

Det vil sige, at det er både logisk og helt almindeligt, at barnet kan være rigtig dygtig til matematik, tale flydende engelsk eller vide alt om fodbold, men samtidig have store vanskeligheder ved at tage imod en kollektiv besked eller udføre ”almindelige” praktiske gøremål som at klæde sig på eller gå i bad.

Vær nysgerrig

•  Tag derfor altid autismebrillen på og vær nysgerrig, når du står overfor et barn med autisme, der fungerer rigtig godt på nogle områder og har rigtig svært ved "små" dagligdagsting, du tager for givet. Det handler ikke om, at barnet er dovent eller ikke vil. Det handler om, at barnet ikke kan og har brug for støtte.

• Stræb altid efter at forstå det enkelte barn og det, der ligger bag barnets adfærd, ageren og reageren. Først når du forstår, forstår du, hvordan du bedst hjælper, støtter og styrker barnet.

• Vær nysgerrig og vis respekt overfor forældrene, der er på arbejde 24/7 for at kompensere for deres barn, istedet for at dømme dem ude som pylrede og overbeskyttende - de gør et kæmpe stykke arbejde hver eneste dag.