Vælter selv små ting dit barns dag?

Dette Blogindlæg handler om, hvordan autisme og stress er tæt forbundet, og hvordan tilsyneladende “små” ting kan have enorm betydning for barnet med autisme.

Kender du det, at små ting slår dit barn ud?

Kender du det, at dit barn bliver slået helt ud af, at der var vikar i klassen, eller at de skal have nye pladser i klassen? Kender du det, at dit barn reagerer kraftigt på, at reglerne ikke blev overholdt i dåseput, eller at et andet barn har sat sig på dit barns stol? Kender du det, at du selv eller skolen negligerer dit barns reaktion, for herregud, er det ikke en lidt overdreven reaktion på sådan en lille ting?

Det kender jeg. Jeg undrede mig længe over, hvordan min søn kunne blive så påvirket af så små hændelser i skolen, at han var helt ødelagt, når han kom hjem. Jeg begyndte at se et mønster og forstå, at det godt nok for mig, for hans klassekammerater og for hans lærere kunne synes at være små, irrelevante ting, han reagerede på, men for ham var de enormt store, og selv ”små” ting fyldte enormt meget for ham.

Mit barns stress-bæger

Jeg forstår nu, at min søn var så presset i de omgivelser, han var i, at hans stressbæger altid var næsten helt fyldt. Derfor skulle kun ganske få (og for udeforstående) små dråber ramme ned i bægeret, før det flød over.

Jeg forstår nu, hvad det er, der gør, at min søns stress-bæger altid er mere fyldt end andres, hvad det er for ”små” stress-triggere, der får hans bæger til at flyde over, og hvad jeg og skolen kan gøre for, at der bliver mere plads i bægeret, så jorden ikke skælver under ham, hver gang, der sker noget uforudsigeligt. 

Ved du, hvad der fylder op i dit barns stress-bæger? Og hvad der trigger dit barn?

Vidste du, at autisme og stress desværre for mange børn og voksne med autisme er tæt forbundet?

Vidste du, at er man opmærksom på denne sammenhæng, forstår man sit barn og reagerer man på sit barns signaler i tide, så kan man forebygge mere langvarige belastningsreaktioner?

Forrige
Forrige

Passer dit barn heller ikke ind i ”autismekassen”?

Næste
Næste

Husk på, vi er alle forskellige og unikke!